Blog Post Title

Hele året rundt er der en masse helligdage, som fejres rundt omkring i hele verden. Der er også en masse globale helligdage i december, som både indebærer dage, der for eksempel omhandler mærkesager og sociale initiativer, og så er der de helligdage, som kendes af stort set alle. En af de dage, som rigtig mange kender og fejrer hvert år den 25. december er selvfølgelig juledag – en dag i julehyggens og familiens tegn. Hvis du vil vide lidt mere om juledag, kan du herunder blive klogere på denne globale helligdag.

Dagens betydning

Juledag er som nævnt den 25. december, og ifølge traditionen er det også Jesus fødselsdag – det er altså denne begivenhed, der fejres. I de fleste dage er det altså den dag, man fejrer jul, men i lige præcis Danmark, er det faktisk mere normalt, at julen bliver fejret den 24. december om aftenen – nemlig juleaften. Men juledag er stadig en dag, der fejres i Danmark og et tit en dag, hvor man eksempelvis holder julefrokost for familien eller i hvert fald er sammen med familien.

Den kristne jul, der altså de fleste steder fejres på juledag, er formodentlig det, som vikingerne kaldte vintersolhvervsfest – det var desuden kalenderårets første dag – og da kristendommen så kom til Danmark, fejrede man jesu fødsel den samme dag. Et sjovt fakta er, at juledag i mange år op gennem middelalderen blev fejret som en nytårsfest, fordi dagen netop blev set som kalenderårets første dag. Man fandt dog ud at i 1575, at det, som vi kender det i dag, er den 1. januar, der er årets første dag. 

Traditioner og festligheder

Juletraditioner er der rigtig mange af i de fleste hjem, når julen skal fejres. Juledags traditioner kender man eksempelvis fra amerikanske film, hvor deres dag typisk vil bestå af, at man starter med at åbne gaver sammen om morgenen og derefter spiser lækker julemad og hygger med familien resten af dagen. I Danmark vil disse traditioner typisk foregå aftenen før, hvor juledagen så i mange hjem vil bruges på enten at hygge med familien og kigge på alle de skønne gaver, man har fået, eller på måske at være til julefrokost med resten af familien. I hvert fald er det en dag, der for de flestes vedkommende bruges sammen med nogle af de mennesker, man elsker højest. Julen er trods alt hjerternes fest, og derfor er der også rigtig mange, der går meget op i at gøre denne højtid helt perfekt.