Når helligdagene kommer over os, bliver der ofte serveret alkoholiske drikke i lange baner. Måske du har en fornemmelse af, at dit indtag er noget større end de andre gæsters. Måske, du bemærker, at andre i familien har bidt mærke i det. Afhængighed af alkohol er ofte en glidende proces. Er du kommet til et punkt, hvor du gerne vil blive fri af alkoholen, kan det virke som et kæmpe bjerg at bestige. Du er dog allerede kommet langt, hvis du har erkendt, at du har brug for hjælp til at blive alkoholfri. I denne artikel vil vi komme ind på, hvad der kan gøre en forskel på, om din alkoholbehandling rent faktisk virker.
Find ind til årsagen til alkoholmisbruget
Et af problemerne omkring alkoholisme er, at mange antager, at det er alkoholen, der er problemet. Ofte er alkoholen ikke selve problemet, men derimod symptomet på et andet problem. Mange anvender ubevidst alkohol til selvmedicinering. For at opnå succes med alkoholafvænning, gælder det om at tage fat om problemets rod. Vælg derfor et center for alkoholmisbrug, der tager udgangspunkt i det hele menneske og ikke kun overforbruget af alkohol.
Der findes mange lidelser, der kan være direkte eller indirekte årsag til et alkoholmisbrug. Det gælder derfor om at finde ind til kernen og arbejde med det faktiske problem, inden man går i gang med alkoholbehandlingen. Nogle af de lidelser, der ofte ses hos alkoholmisbrugere er:
- Bipolar lidelse
- Depression
- ADHD
- Angst
- Borderline
- Psykoselidelser
Det er muligt at gå med en af ovennævnte lidelser gennem hele livet, uden de bliver diagnosticeret. Ved at vælge et sted med alkoholafvænning, der har fokus på dette, kan du få en psykiatrisk screening inden behandlingen påbegyndes. Vær dog opmærksom på, at et alkoholmisbrug ikke nødvendigvis er lig med, at du har en psykisk lidelse. Dette ses ved omtrent halvdelen af alle de mennesker, der søger hjælp til at blive alkoholfri.
Det kræver rigtig meget at komme ud og blive fri af alkohol. Derfor er det en god idé at have flere eksperter tilknyttet, der arbejder inden for hver deres område. Det er ikke blot et misbrug der fjernes, men en helt ny livsstil og ikke mindst en hel ny livskvalitet, der venter efter alkoholbehandlingen.
Følg alkoholbehandlingen op med ambulant behandling
For at en alkoholbehandling kan defineres som en succes, er det ikke nok at stoppe med misbruget. Det skal også holdes. En god alkoholbehandling bør derfor blive fulgt op af ambulant behandling. Denne kan eksempelvis bestå af samtaler med alkoholbehandleren. Medicinsk alkoholbehandling kan også være det rette valg for nogen. Denne går ind og dæmper lysten til at tage alkohol. Det kan være præparater som naltrexon eller selincro. Desuden findes der også antabus, som giver kvalme, hvis man indtager alkohol.
Det er en god idé at inddrage pårørende – både for at få støtte, men også for at de ved, hvad du går igennem. Dette kan måske være med til at lette presset på dine skuldre og skabe forståelse hos familie og venner.