18. december – International dag for migranter

Blog Post Title

Dagen er migranternes dag. Over alt i verden bruges dagen til at sætte fokus på migration og flygtninge. Globalisering har åbnet verden og har givet alle verdens borgere indsigt i, andre landes mulige fordele for den enkelte. IOM er den internationale organisation for migranter. Denne dag gør IOM et stort stykke arbejde, i mange af verdens lande, for at skabe opmærksomhed omkring migranter og flygtninge, under fanen Together. 18. december er en af de globale helligdage i december

Migration

Migranter er ikke flygtninge. Migranter bliver ikke nødvendigvis undertrykt, eller er i fare for deres liv, i deres hjemland. Migration er et frivilligt valg. En migrant er dermed en person der frivilligt flytter fra sit hjemland, for at skabe et nyt liv i et andet land.

Flygtninge er ikke det samme som migranter

Flygtninge har ikke dette valg. De er kun migranter i den forstand at de flytter fra deres hjemland, til et andet land. Flygtninge kommer fra lande der politisk eller religiøst undertrykker dele af befolkningen og fra lande i krig.

Flygtninge bevæger sig sjældent ret langt, men søger ofte tilflugt i lande der grænser op til deres hjemland. Flygtningelejre bliver oftest etableret lige på den anden side af grænsen, af et krigshærget land. Derfra bliver en del sendt videre til andre lande, hvor de kan søge om asyl.

Historiske migration

Fra tidernes morgen har migration været en mulighed. Modige mennesker har til alle tider, rykket teltpælene op og flyttet til andre lande og verdensdele. Simpel eventyrlyst har nok sjældent været årsag til disse flytninger. Bedre vilkår andre steder, har altid lokket mennesker til at migrere. Bedre forhold rent økonomisk, i form af arbejde, bedre jord eller nye muligheder, har været hovedårsagen. Handel landene imellem har også medført migration.

Moderne migration

Globaliseringen har åbnet verden for helt almindelige mennesker. Mange mennesker vælger i dag at flytte til andre lande, end det de er vokset op i. Der er forskellige årsager til dette valg. Ofte hænger det sammen med bedre vilkår og betingelser, på den ene eller den anden front, for den enkelte. Arbejdsvilkår er ofte en årsag til migration. Det gælder alle samfundslag. Det kan ganske simpelt handle om bedre løn, i et andet land. Det kan også handle om faglige ambitioner, som bedst kan tilgodeses i et andet land.

Migranter og flygtninge bliver ikke altid mødt positivt

D. 18 December er dagen for, om muligt, at ændre det negative syn som nogen har på migranter og flygtninge. På denne dag gøres der opmærksom på alle de fordele der er ved at byde både migranter og flygtninge velkommen.